Egebjerg Cykel Motion

Vedtægter
§ 1. Klubbens navn er Egebjerg Cykel Motion med hjemsted i Svendborg kommune, lokal område Egebjerg.
§ 2. Klubbens formål er at skabe socialt & hyggeligt samvær i form af motionscykling.
Dette sker ved afholdelse af cykelløb, motionsløb, træningssamlinger, medlemsfester og lignende.
Ved klubarrangementer hvor der køres på cykel, skal deltagerne bære hjelm, og tristyr er ikke tilladt under træning.
Medlemmer
§ 3. Medlemskab koster årskontingentet, der samtidigt udgør kalenderårets kontingent.
Kontingent skal være betalt forud for deltagelse i klubbens aktiviteter.
§ 4. Kontingent betales helårligt pr. den 1. januar. Kontingent, helårligt skal betales senest den 1. februar.
Er kontingent ikke betalt senest den 1. marts slettes medlemskabet af ECM.
Bestyrelsen fastsætter det årlige kontingent. (ændret feb.2008)
§ 5. Æresmedlemmer kan udnævnes af generalforsamlingen, hvis forslag herom er optaget på dagsordenen.
§ 6. Udmeldelse skal ske skriftligt med 14. dages varsel til den 1. januar.
Hvis et medlem modarbejder klubbens interesser eller opfører sig upassende til skade for klubbens anseelse, kan bestyrelsen skriftlig suspendere vedkommendes medlemskab indtil førstkommende generalforsamling, der afgør om vedkommende skal ekskluderes.
§ 7. Klubbens bestyrelse består af 5 medlemmer, således formand,
kasserer, sekretær og 2 bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen sammensætter selv udvalgsstrukturen, og kan ad hoc inddrage
Flere medlemmer i udvalgsarbejdet.
Klubben tegnes af formanden, ved formandens forfald af kassereren i forening
med et andet bestyrelsesmedlem.
Formanden og kassereren er klubbens repræsentanter udadtil.
§ 8. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på klubbens generalforsamling for 2
år således:
Formand samt 1 bestyrelsesmedlem på lige årstal.
Kasserer, sekretær og 1 bestyrelsesmedlem på ulige årstal.
Der vælges hvert år 2 suppleanter.
Revisor og suppleanter for denne vælges hvert år.”
(Ændret ved general forsamlingen 2009)
§ 9. Bestyrelsen udgør klubbens organisatoriske ledelse.
Bestyrelsen har det økonomiske ansvar for klubbens økonomi og budgetter.
Bestyrelsen påser at udvalgsarbejdet holdes indenfor de af generalforsamlingen eller bestyrelsen fastsatte rammer.
§10. Bestyrelsen og udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden.
Udvalgene kan af egen drift supplere sig med flere medlemmer.
Regnskab
§11. Klubbens regnskab følger kalenderåret.
Klubbens midler indsættes på en bankkonto, som tegnes af formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem.
Klubbens kasserer har fuldmagt til at disponere over klubbens konti til adm. driftmæssige formål.
Bestyrelsen udarbejder budget for det kommende år, der indstilles til godkendelse på generalforsamlingen.
§12. Regnskabet revideres på kassererens foranledning af klubbens revisor forud for den ordinære generalforsamling.
Revisoren kan foretage uanmeldt revision.
§13. Regnskabet skal i revideret stand og efter forelæggelse for bestyrelsen forelægges generalforsamlingen til godkendelse.
Generalforsamling
§14. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og afholdes hvert år i 1. kvartal.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne eller ved annoncering i lokale aviser.
§15. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
§16. Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent, der leder forhandlingerne i overensstemmelse med klubbens love, og dirigenten afgør tvivlsspørgsmål vedrørende sagernes forelæggelse.
Generalforsamlingens beslutningsprotokol godkendes og underskrives af dirigenten.
Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden:
(ændret feb. 2008)
§17. For at have stemmeret på generalforsamlingen skal et medlem:
· Skal kontingent for kalenderåret være betalt.
· Være personligt til stede.
Afstemning sker normalt ved håndsoprækning, med mindre en i forsamlingen skønner skriftlig afstemning nødvendig.
Alle sager afgøres ved almindeligt flertal, med undtagelse af lovændringer, hvortil kræves 2/3 flertal af de afgivne stemmer.
Ekstraordinær generalforsamling.
§18. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen måtte finde det nødvendigt.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom, for gyldigheden af den ekstraordinære generalforsamling skal de stemmeberettigede medlemmer, der skriftligt har fremsat begæringen om ekstraordinær generalforsamling være fremmødt.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden tre uger fra begæringens fremsættelse.
Opløsning.
§19. Hvis antallet af medlemmer er af en størrelse således at der ikke kan vælges en beslutningsdygtig bestyrelse kan Egebjerg Cykel Motion opløses.
Opløsning af klubben kan kun ske ved indkaldelse til ekstra ordinær generalforsamling, med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Opløsning af Egebjerg Cykel Motion
Ved opløsning af Egebjerg Cykel Motion tilfalder værdierne Dansk Cykel Unions Distrikt Jylland-Fyn til gavn for ungdomsarbejdet i Distriktet.
Således vedtaget på generalforsamlingen februar 2009.
Dirigent Arne Andersen