Klubmesterskaber.

Her kan man se resultater og billeder fra klubmesterskaberne.  

     
 

 2003  2004  2005  2006  2007  2008  2009

 
     
 

Links til kort over ruterne der køres i 2009
 

 
Bjergenkeltstart Enkeltstart Linieløb og holdtidskørsel
     
 

Forløbet af klubmesterskabsugen 2009

 

 

 

Mandag den 17/8 Bjergenkeltstart i Ollerup.

 Stedet vi mødes er Ollerup maskinstation derfra køres en ca. 8,1 km lang enkeltstart. Kom til indskrivning og tilmelding til resten af klubmesterskabsugen kl. 17.30 da vi forventer at første rytter sendes af sted kl. 18.00. Ruten køres af nordgade-skovsmarksvej-alpevej og tilbage igen. Der er mål og start ved Ollerup maskinstation og et vendepunkt sidst på alpevej. Rytterne bliver sendt af sted med 1 min. intervaller i den rækkefølge de blev noteret som deltagende ved starten. Tiden for bjergenkeltstarten tæller til det samlet gruppemesterskab.  

Alle deltagende ryttere får et startnummer som placeres foran på cyklen. 

 Efter at alle har kørt bjergenkeltstarten kører alle op på toppen af ruten og bliver sendt af sted med 10 sek. interval og så gælder det om at rulle uden pedaltråd ned mod Ollerup og se hvem der er bedste nedkører. 

 Efter dette byder klubben på en forfriskning.

Onsdag den 19/8 Enkeltstart ved Øster Skerninge forsamlingshus.

Vi mødes ved Øster Skerninge Forsamlingshus. Kom til indskrivning kl. 17.30. Kl. 18.00 køres ruten i fælles flok en gang som opvarmning og så alle lære at kende den inden start. Derefter bliver rytterne sendt af sted med 1 min. interval. Ruten er Bromarksvej - Bakkevej - Egensevej - Ærtevej - Højensvej - Lehnsskovvej – Balvej - Sømarksvej- Øster Skerningevej – og til højre af Egensevej. Rundturen køres 2 gange.  Start ved Øster Skerninge Forsamlingshus, ruten er ca. 22 km lang. Tiden for enkeltstarten tæller til det samlet gruppemesterskab.

Efter alle har kørt byder klubben på en forfriskning.

Fredag den 21/8 Holdtidskørsel i Hundstrup. 

Stedet vi mødes er ved Filippahuset i Hundstrup.  Kom til indskrivning kl. 17.30 da vi forventer at første hold sendes af sted kl. 18.00. Der køres 2 omgange af ruten filippavej- hundstrupvej-assensvej-rødmevej- stågerupvej-mynderupvej. Der er start og mål ved Filippahuset.

Holdene bliver lavet ved seedning fra de to foregående enkeltstarter og består af 3 eller 4 mandshold. Disse bliver sendt af sted med 3 min. intervaller. Det hold der køre ruten 2 gange på hurtigste tid har vundet. Rutelængden er 32 km. i mål tæller 2. eller 3. mands tid.

 Der skal gives plads til at et bagfrakommende hold kan komme forbi og der skal holdes en passende afstand mellem holdene ude på ruten. Køretiden for holdtidskørelsen tæller ikke til det samlet gruppemesterskab. Men der kan optjenes mellem 1 og 3 min i bonustid til søndagens linieløb.  
Der gives 1 minut i godtgørelse for deltagelse i holdløbet, 1 minut godtgørelse for at få alle rytter på holdet med hjem til mål, samt 60 sek./45 sek./30sek./15 sek. til de fire hurtigste hold.

Derefter byder klubben på en forfriskning.

Søndag den 23/8 Lineløb i Hundstrup.

Så er det store finaledag og vi mødes ved Filippahuset i Hundstrup til indskrivning kl. 9.30, fælles opvarmning kl. 10.00. Ruten der skal køres er Filippavej- Hundstrupvej-Assensvej-Rødmevej- Stågerupvej-Mynderupvej.  Der er start og mål ved Filippahuset.

De deltagende ryttere opdeles i 4 løbsgrupper udfra hvorledes deres formåden i de 2 enkelstarter har været, de hurtigste i gr. 1 og således. Der kåres efter løbet en gruppemester for alle løbsgrupper. Alle kører første runde på ruten efter en følgebil i et moderat tempo, når så feltet når samlet frem til målstregen gives løbet frit (OBS. Det er rullende start så der stoppes ikke!) 

 Gruppe 1. skal køre fem omgange i alt 80 km. og gruppe 2 skal køre fire omgange i alt ca. 64 km. inkl. den fælles opvarmningsrunde som tæller for en runde, gruppe 3 og 4 skal køre tre omgange i alt 48 km inkl. fællesrunden.

Når alle er kommet i mål er der forfriskning. Der vil være salg af pølser og brød.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

(Husk at for at vinde det samlede gruppemesterskab skal man deltage minimum i de 2 enkeltstarter plus linieløbet.)

Præmie overrækkelsen vil ske til klubfesten den 29/8, se andet sted i nyhedsbrevet om info ang. festen.

Har du spørgsmål bedes du henvende dig til et medlem af bestyrelsen eller vores forum under klubmesterskab 2009.

Mvh. Bestyrelsen