

Egebjerg Cykel Motion
Nyhedsbrev nr. 1.
Marts 2008
Kære medlemmer af Egebjerg Cykel Motion
Så er det tid til at finde cyklen frem pudse, pumpe og indstille den, for forårssæsonen er lige om hjørnet.
Den starter på søndag den 2. marts kl. 10.00, så mød op til den første forårstur og kom igang med cykelsæsonen fra starten af, så er et nemmere at følge med senere. (med mindre det er dem i gruppe 1 du forsøger at følge ! ).
Det tyder på at blive en fremragende sæson i år, der er en stor opbakning med masse af aktiveter, både gamle og nye tiltag samt et rekord stort antal medlemmer i klubben allerede fra starten af sæsonen.
Desuden har vi fået valgt en fremragende bestyrelse der består af nye og gamle hoveder med en masse gode ideer samt tonsvis af kontakter/erfaring som klubben kan nyde godt af. Et af vores store arbejdsområder i år bliver at finde nye/gamle sponsere da alle vores sponseraftaler udløber ved udgangen af dette år.
Så jeg håber på at I medlemmer vil bakke op om det store arbejde disse frivillige lægger i klubben. Den bedste måde at gøre det på er at møde op på lågen og trille nogle cykelture sammen med alle de andre. Det gavner både dig selv og klubben.
Med ønsket om en god sæson
Formanden
Husk at Jørgen stadig byder på spinning tirsdag og torsdag i Svendborg frem til udgangen af marts. Som noget nyt vil han hver lørdag fra 11 – 13 gerne invitere til cykeltræning af 2 timers varighed. Det er et tilbud som gives til alle også venner og bekendte. Så tilmeldning er efter ”først til mølle” prisen er minimal.
Kontakt Jørgen på tlf. 24675657 hvis du trænger til at få rørt dig om lørdagen og vejret er dårligt.
Med venlig hilsen
Egebjerg Cykelmotion – vi ses derude venner. J
Hvis ECM IKKE må videregive din adresse til klubbens sponsorer
så meld snarest dette skriftligt til formanden
Se forsikringsmuligheder på www.dcu-cykelmotion.dk/
Send venligst din mail adresse til klubben på og få nyhedsbrevet som e-mail.
Med venlig hilsen Bestyrelsen ECM